× I denne tråd gennemgår vi alt der har med BMW’s El modeller. Det lige fra at importere en bil fra udlandet, til dagligt brug og udfordringer. Sidst men ikke mindst skal vi have samlet en masse gode tips og tricks.

Kører du i en Elbil idag. ? Så meld dig til, og lad os andre høre om dine erfaringer også.

Offentlig opladning af Elbil.

Mere
1 uge 6 dage siden - 1 uge 5 dage siden #1 af kenn

Offentlig opladning af Elbil.

Man har nu i en årrække talt om, at der i år 2030 skal være omkring 1 million Elbiler i Danmark.

Hvor langt er man så kommet med at skubbe den udvikling igang? Lad os prøve at se på, hvor nemt det er at oplade sin Elbil på gader og stræder her i år. 2021. Lad det være skrevet med det samme - det er slet ikke nemt, hvis ikke man er så heldig at kunne have monteret sin egen lader hjemme. Det giver så det bagslag, at man kan komme i problemer, hvis man vælger at tage sin Elbil på en længere tur, end der er rækkevidde til på bilens batteri.

Den første udfordring, der er, er, at der slet ikke er opsat ladere nok rundt omkring på vejene. Det kan man så løse ved, at der bliver sat en masse ladere op rundt omkring i landet. Så kommer næste udfordring, der er, at man skal vælge sin leverandør af strøm. Der er 2 på markedet lige nu, som har en del ladere stående - EON og Clever. Problemet her er, at man skal have kort til dem begge. Tager vi udgangspunkt i vores lade behov, så har vi et månedsabonnement hos EON til Kr. 389, hvor vi kan lade alt det strøm, vi bruger (Dog Max 750 kWh ). Vi har valgt EON baseret på, at de har opstillet ladere tættest på vores bopæl. Kommer vi så forbi en Clever lader og er nødt til at lade, så koster det. Kr. 5.95 pr. kWh. Så bliver det hurtigt dyrere at køre grønt - også set i lyset af at vores Elbil er langt dyrere end en almindelig brændstofbil.

Den næste udfordring er, at de elbilsejere, der dagligt kører Elbil, kun tænker på sig selv. Lad mig her komme med et par eksempler på dette og den holdning, der er til Elbiler i forskellige kommuner.






Her skulle vi på besøg i København. Hvad er så mere oplagt end at finde en plads med oplader, som er hele ideen med en Elbil; at den bliver opladet, imens den står parkeret. Som det ses på billedet, så holder der biler på de pladser, der er forbeholdt Elbiler, men der er ikke ret mange, der bruger dem til opladning. Det betyder så, at dem, der bor i området, eller os, der er på besøg, ikke kan få opladet vores Elbil. Det er ikke bare dumt - det er direkte at tage p.. på alle andre, der skal have opladet deres Elbil.

Nu var vi så heldige, at vores kabel var så langt, at vi kunne oplade vores bil på et stik, der ikke blev brugt, men hvor bilen holdt på en ladeplads uden at lade.




Kikker man på de Elbiler, der holder parkeret, så er der ikke ret mange af dem, der benytter de opsatte ladestandere. Hvorfor skal man så optage de pladser? En ting er, at de holder der med ladestikket i. Så er det ok at de optager en ladeplads.

Det næste eksempel er jeg ganske enkelt både overrasket og meget uforstående over for. Der findes 4 langsomladere i hele Hvidovre kommune, som kommunen vælger at spærre, fordi de mener, at der skal holde en lift i en given periode. Det er ganske enkelt ikke bare tåbeligt - det er idioti. Man laver et indlæg i Hvidovre Avis, hvor man offentliggør sin beslutning. Dette endda helt uden at Hvidovre Avis stillede nogen former for spørgsmål omkring den grønne omstilling og alle de valgløfter, som alle partier uden partifarve var ved at falde over, da der var kommunalvalg sidst.



Forestil dig at du kommer forbi og skal besøge nogen, og du ikke har strøm nok på bilen til at kunne komme hjem. Du har selvfølgelig på forhånd undersøgt, at disse 4 ladepladser står som ledige på den app, som Eon har, og så møder du dette syn,




Nu er det ikke fordi, man har spærret dem for et par timer - nej man har valgt, at de skal være spærret i 10 dage. Det betyder så, at ALLE, der kører Elbil og ikke har sin egen lader, må lade være med at køre i deres Elbil. Man kan selvfølglig finde en ladeplads et andet sted, men da det er langsomladere, så tager det små 5 timer, inden bilen er ladet op. Det vil så kræve, at man skulle tage bus og tog for at komme hjem igen - det er ganske enkelt for tåbeligt og får ikke folk til at begynde og tænke på at købe en Elbil.

Det næste er, at ved de hurtigladere, der er stillet op, der holder stort set altid taxaer og skal have ladet op, imens de venter på at få en tur. Det betyder, at man kan risikere at skulle holde og vente en time eller 2 for at få opladet sin Elbil. Nu var det en Elbil, jeg valgte, fordi jeg gerne ville køre grønt - det var ikke et rullende venterum, jeg købte. Det er ganske enkelt slet ikke planlagt rigtigt endnu.

Fik borgmesteren i Hvidovre kommune i tale, og så blev der allernådigst åbnet for den ene af de 2 ladere. Dog kun efter kl. 16 og i weekenden. Det værste var næsten, at der gik 8 dage mere, inden der blev åbnet op. Det bliver vildt spændende at se, hvordan en kommune som Hvidovre vil klare det krav, der kommer om opstilling af ladestandere i kommunen. For dem, der sidder der nu, skænker det ihverfald ikke en tanke.

Det er faktisk tankevækkende.
Bilag:
Sidste redigering: 1 uge 5 dage siden ved kenn.
Følgende bruger(e) sagde tak: Jonas

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.370 sekunder

Nyhedsbrev

BMW Softwareopdatering